Aktuelt udbud - juni 2014

 

Energi i samarbejdet om udvikling af Folkeskolen -

Aktionslæringskonferencer i efteråret i Århus og København.

Hvis overskriften fanger din interesse, så kan du læse programmet her.

Torsdag d. 30.10. kl. 10-16 i Copenhagen Europe Center i København

Torsdag d. 6.11. kl. 10-16 ;NRGI Arena; Århus C

Hvis du ønsker at tilmelde dig, er blanketten her.

 

Aktuelt udbud - juni 2014

 

Forskning og formidlings kursus udbydes i samarbejde med Benedicte Madsen. Kurset er godkendt at Dansk Psykolog Forening.

Kurset henvender sig til psykologer, der er i gang med specialistuddannelsen. Max deltagerantal er 5 personer. Ved 5 deltager er pris, inkl. vejledning, forplejning og moms, pr. deltager 10000kr                           

Dato: 3.11., 4.11. 1.12. og 4.12. Alle dage kl. 9:00-15:00, på nær d.4.11. fra kl. 12-15.

Sted: D. 4.11. foregår på Statsbiblioteket, Victor Albecks Vej 1, 8000 Århus C. D. 3.11., 1.12. og 4.12. foregår på Havgårdsvej 35c, 8240 Risskov

Hvis kurset har din interesse, kan du se det godkendte kursusprogram her. Du er også velkommen til at henvende dig og høre nærmere.

 

Aktuelt udbud - april 2014

 

Forskning og formidlings kursus udbydes i samarbejde med Benedicte Madsen. Kurset er godkendt at Dansk Psykolog Forening.

Kurset henvender sig til psykologer, der er i gang med specialistuddannelsen. Max deltagerantal er 5 personer. Ved 5 deltager er pris, inkl. vejledning, forplejning og moms, pr. deltager 10000kr                           

Dato: 19.5., 2.6., 23.6. og 26.6.2014 Alle dage kl. 9:00-15:00, på nær d.2.6. fra kl. 12-15.

Sted: D. 2.6. foregår på Statsbiblioteket, Victor Albecks Vej 1, 8000 Århus C, D. 19.5., 23.6. og 26.6. foregår på Havgårdsvej 35c, 8240 Risskov

 

Hvis kurset har din interesse er du velkommen til at henvende dig og få tilsendt et godkendt kursusprogram.

 

Aktuel optagethed - marts 2014

 

Folkeskolen, dens ledere, lærere og pædagoger er presset/pressede, med den nye skolereform.

Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at folkeskolen og dens voksne kan komme videre.

Sammen med flere folkeskoler gør jeg lige nu erfaringer med, hvad der giver energi og skærper opmærksomheden på den nye opgave og hjælper med at løfte den. 

 

Erfaringerne pt. peger på, at det er betydningsfuldt:

- at blive mødt på at være presset

- at blive hjulpet til at få overblik over opgaven

- at finde mening i det nye og se værdien heri

- at få hjælp til kompetenceudvikling

- at opleve, at være kompetent til at løfte opgaven både voksenhøjde 

  (samarbejdsopgaven) og i børnehøjde (dannelsesopgaven)

- at opleve, at være del at et forpligtende fællesskab om opgavehåndteringen

 

 

Aktuelt udbud - januar 2014

 

Sparringsdage for ledere

Er du leder, der ønsker sparring. Er du presset i tid, hvorfor du kun kan trække en dag ud i ny og næ, så er dette tilbud måske værd at overveje.

Du kan vælge at deltage alle dage, eller blot én af dagene. Dagene starter kl.9.00 og slutter kl. 16.00, og foregår på Havgårdsvej 35c, 8240 Risskov. Pris pr. dag pr. deltager inklusiv forplejning er 2200 kr. plus moms, som betales (gerne med dankort) ved ankomst. Du melder dig til ved at kontakte mig på telefon (30270908) eller mail (post@kirstenbro.dk) senest 7 dage før sparringsdagen.

Du mødes med max. 5 andre ledere og får sparring på en for dig aktuel problemstilling. De øvrige ledere indgår i sparringsprocessen som reflekterende team. Du er sikret en (lille) times sparring.

Derudover er der altid et fælles tema på programmet, som kan inddrages i sparringsprocessen, såfremt det giver mening. I forlængelse af et kort oplæg om dagens tema, arbejdes der med kompetence-udviklende øvelser.

Et typisk dagsprogram består af: oplæg, øvelse, sparring og fælles refleksioner - dialoger.

I 2014 vil datoer og temaer være:

15.3. Lederskab og følgeskab i forandringsprocesser

24.4. ledelse og følelser i arbejdslivet

21.5. ledelse af udviklingsprocesser med retning

20.8. ledelse, der fremmer trivsel

18.9. ledelse i en dilemmafyldt hverdag

29.10. ledelse af aktionslæringsprocesser

 

Aktuel optagethed- november 2013

Et samarbejde med gode fagfæller, vi kalder os en national initiativgruppe, om aktionslæring er resulteret i hjemmesiden http://www.aktionslaering.dk/

Initiativgruppens formål er at generere og formidle viden om aktionslæring.

Konkret sørger vi for:

- At samle og udveksle initiativer på www.aktionslæring.dk

- At videndele blandt AL-miljøerne

- At opdatere litteraturoversigt med litteratur om aktionslæring

- At arrangere konferencer inden for feltet

Derudover er vi på skift "blog-vagter".

 

Så hvis du er interesseret og/eller har noget på hjertet i forhold til aktionslæring, skulle du vil du "kigge forbi" på  http://www.aktionslaering.dk/

 

 

Aktuelle tilbud - september 2013

Den 4. oktober afholdes 3. seminar dag i "Nyt liv i enhedsskolen" i Grinsted.

Her sættes fokus den nye folkeskolelovs betydning for det nye liv, der kan skabes i enhedsskolen og på hvilke muligheder og udfordringer, der ligger i aldersintegrerede elevgrupperinger. Yderligere information, program, tilmelding mm. kan findes på hjemmesiden 'nyt liv i enhedsskolen'.

Den 31. oktober afholdes en konference i Odense om "psykologisk ilt" og "iltens" betydning for elev-, medarbejder-, leder- og organisationsudvikling.

Hvis det har din interesse, kan program mm. læses her - 'psykologisk ilt'.

 

Aktuel optagethed - august 2013

D. 27-30 juni deltog jeg i den 5. internationale Self-Determination Theory konference i Rochester i staten New York. Det var inspirerende dage, med mange gode nye undersøgelser, der dels konsoliderede teorien og dels åbnede for nye perspektiver.

Der er flere pointer, der er værd at hæfte sig ved. F.eks. er der empirisk belæg for, at belønning ikke virker motivationsfremmende. Trivsel øges ved bæredygtighed og meningsfuldhed. Endvidere har flere undersøgelser kastet lys på mål og måls betydning for det at være optimalt fungerende og det at trives. Disse nye forskningsmæssige perspektiver åbner for interessante organisatoriske og ledelsesmæssige betragtninger, som jeg vil gøre erfaringer med i fremtiden.

 

Aktuelt udbud - juni 2013

Efter ferien i september og oktober bidrager jeg på to konferencer.

Den ene sætter fokus på refleksive processerog foregår i Århus d. 3. september; den anden sætter fokus på "psykologisk ilt" og foregår i Odense d. 31. oktober. Hvis det skulle have din interesse, så klik på linkene for yderligere information. 

 

Aktuelt tilbud - juni 2013

Er du interesseret i at læse om Velfærdsinnovation i og med praksis er her en publikations, som du kan fornøje dig med. I kapitel 2 bidrager Marianne Thrane og jeg, ved at sætte fokus på værdiskabelse gennem aktionslæring.

 

Aktuelt udbud - maj 2013

Klik på følgende link "Ledelse i nye landskaber - en øvelse i at balancere og navigere".

Der er tale om et lederudviklingsforløb, hvor der lægges vægt på kompetenceudvikling - dvs. det er et praksisorienteret udviklingsforløb.

Ledelse foregår i dag i nye landsskaber af kompleks karakter, hvor ledelsesopgaven ofte er dilemmafyldt og kræver en særlig balancekunst. 

I dette forløb afstemmer vi det, vi gør med dine behov. Vi går tæt på dig og dine ledelsesmæssige udfordringer i praksis og støtter dig i at videreudvikle din ledelsesrolle og -praksis og sætter dine egne erfaringer under lup, med henblik på at kvalificere, det du gør.  

 

Aktuel optagethed - april 2013

Hvis vores bestræbelse som leder, konsulent eller professionsudøver er demokratisk dannelse, hvad betyder det så for vores måde at træde i karakter på i vores daglige virke?

Med afsæt i Gert Biestas (Læring retur (2012), Against learning (2005))tanker om betydningen af, at vi i årtier har sat fokus på læring, er min aktuelle optagethed at finde frem til, hvordan vi i praksis kan agere, således at vi bliver mere tydelige med det, vi har for - nemlig demokratisk dannelse.     

 

Aktuel optagethed - februar 2013

Stress mod år 2020 var temaet på organisationspsykologisk selvskabs årkursus i Nyborg. Forskere præsenterede os for nyeste viden indenfor feltet. Derudover blev der delt viden om og erfaringer med, hvordan stress kan forebygges og behandles; og hvad vi kan gøre, for at støtte den stressedes muligheder for at vende tilbage til arbejdet.

Det var øjenåbnende og tankevækkende dage, hvor min særlige optagethed angik samspillet mellem individ og organisation/individ og samfund og spørgsmålene: Hvad kan organisationen/samfundet gøre, for at forebygge at individerne bliver stressede? Hvadan kan jeg som organisationspsykolog støtte ledelser og organisationer i at forebygge, at medarbejdere bliver stressede?

 

 

Aktuelle udbud - januar 2013

Fyraftensmøde for ledere - "det gule lederrum"

Dette tilbud er gratis og uforpligtende for ledere.

Vi mødes på Havgårdsvej 35c, kl. 17.

d. 19.2. - hvor temaet vil være "ledelse og følgeskab"

d. 9.4. - hvor temaet vil være "ledelse af udfordrende team"

 

Fyraftensmøde for alle - "det gule rum"

Tilbuddet er gratis og uforpligtende for alle med en mellemlang professionsuddannelse.

Vi mødes på Havgårdsvej 35c, kl. 17.

d. 28.2. - hvor temaet vil være at give "følgeskab og autonomi" 

d. 15.3. - hvor temaet vil være "det udfordrende teamsamarbejde"

 

Supervision og personligt udviklingsarbejde til psykologer

Aktuelt har jeg en annonce i Psykolog Nyt, hvor jeg tilbyder supervisionsforløb og personligt udviklingsarbejdeforløb for psykologer, individuelt eller i gruppe mhp. autorisation eller specialisering.

 

Aktuel optagethed - november 2012

Kan 'ny nordisk skole' blive et forum, der ikke blot er et ministerielt tiltag med gode intentioner ingen kan være uenig i, men et forum, der emmer af liv, engagement, lyst og vilje til at udvikle folkeskolen? På sidste seminardag i 'nyt liv i enhedsskolen' hvor ca. 20 skoler var repræsenteret, var der bred tilslutning til, at give det en chance.

Min optagethed angår de muligheder, dilemmaer og begrænsninger, der kan ligge i, at give en græsrodbevægelse (hvilket jeg betragter "Nyt liv i enhedsskolen" som) en formel ministriel ramme at agere i. En optagethed jeg vil vende på bloggen, når erfaringerne får konturer. 

 

Aktuelle udbud - oktober 2012

Kursus i aktionslæring

Er du leder eller mellemleder og finder du aktionslæring interessant, er følgende kompetenceudviklingsforløb "Ledelse i og af aktionslæring" måske noget for dig. I samarbejde med Bendicte Madsen, Marianne Thrane og Birgit Ryberg er jeg medbyder af et kursus i CLOU/VIA regi. Kurset afholdes i 2013, omfatter 55 timer og koster 13.500kr (se link for mere udfoldet beskrivelse).

 

Sparringsrum for aktionslæring

Er du/I underviser(e), konsulent(er) eller leder(e), der er i gang med et aktionslæringsforløb og der ønsker sparring på dit/jeres projekt? Så kan du tilmelde dig en abonnementsordning på et sparringsforløb. Dine sparringspartnere vil være Bendicte Madsen, Marianne Thrane, Birgit Ryberg eller Kirsten Bro. Nærmere beskrivelse af "Sparringsrum for aktionslæring" kan du læse her.

 

Fyraftensmøde d. 11. okt kl. 16-18

Vi mødes på Havgårdsvej 35c. Temaet være:

Følelser i arbejdslivet - hvilken betydning og hvordan håndtere?

Arrangementet er gratis og det er uforpligtende at deltage.

Du melder dig til, ved at maile til post@kirstenbro.dk

 

Aktuelle udbud - september 2012

"Nyt liv i enhedsskolen" inviterer til seminardag fredag d.26 oktober.

De styrende spørgsmå er denne gang:

Hvordan holder vi liv i enhedsskolen som ramme, og med plads til alle, så den fortsat næres, vokser og udvikler sig nedefra?

Hvordan udvikler vi vores praksis – udnytter vores råderum, skaber glæde og glædes? Et gratis tilbud til alle interessede. Pæsentation af dagen og dens program kan læses her eller på følgende hjemmeside Nyt liv i enhedsskolen

 

Aktuelle udbud - august 2012

Aktionslæringskonference 8.& 9.nov. i Århus

Som resultat af et landsdækkende samarbejde inviteres til en konference, der sætter fokus på fleksible design for kobling mellem handling og læring i forhold til kompetence- og organisationsudvikling. Klik på dette link for at se konferenceprogrammet og vurdere, om det har din interesse. 

 

Aktuelle udbud - juni 2012

2-4 gange om året sender jeg nyhedsbrev, artikel, indlæg, mm.

Hvis du ønsker at komme på maillisten, så skriv til post@kirstenbro.dk

 

Fyraftensmøde for ledere på Havgårdsvej

Dette tilbud henvender sig til ledere af offentlige institutioner. 

Formålet med eftermiddagen er at møde andre ledere, der ønsker at netværke mhp. at sparre hinanden i forhold til et udviklingsprojekt eller i forhold til dagligdagens ledelsesmæssige udfordringer.

Derudover vil jeg indlede møderne med et fagligt oplæg om et aktuelt tema.

 

Første fyraftensmøde foregår mandag d. 27. aug., kl. 16-18 på Havgaardsvej 35c.

Oplægget vil vil være: Aktionslæring - en metode til organisationsudvikling

Du melder dig til, ved at maile til post@kirstenbro.dk 

Det er gratis og uforpligtende at deltage.

 

Næste fyraftens møde vil foregå d. 11.okt., kl. 16-18 på Havgårdsvej 35c

Her vil temaet være: Følelser i arbejdslivet - hvilken betydning og hvordan håndtere?

 

Aktuelle udbud - maj 2012

Lige nu har jeg en annonce i 'Psykolog Nyt' om supervisionskursus for psykologer m.h.p. autorisation og eller specialisering. Se under ydelser, supervision til psykologer - individuelt eller i gruppe.

 

 

Egne aktuelle optagetheder

Lederskabsreformationen - juni 2012

I juni deltog jeg i en konference på CBS om lederskabsreformationen, arrangeret af forum for fremtidens offentlige styring & ledelse. 

Preben Melander åbnede dagen med et oplæg, der tog afsæt i hans nye bog "Lederskabsreformationen - Kampen for et demokratisk samfund som modspil til det globale imperium". Hans budskab var kort, at der er brug for et bæredygtigt involverende lederskab, som kræver grænseløs refleksion, tætte samspil, fælles forsvarsvilje og samlet lederkraft, hvilket kan fremmes gennem forståelse, forskellighed og fascination.

Herefter fulgte flere indlæg, der dels forholdt sig kritisk til bogen og dels kom med andre perspektiver på den aktuelle ledelsesmæssige udfordring. Opponenterne og oplægsholderne var Christian S. Nissen, Lars Bo Kaspersen og Klaus Majgaard om temaet 'moderniseringsreform og lederskabsreformationen'. Ove Kaj Pedersen og Mikkel Thorup bød ind på spørgsmålet  'globalisering, konkurrencestat, offentlig produktivitet - kan den danske models demokratiske kulturelle værdier overleve?' Torben Beck Jørgensen og Adam Wolf reflekterede over ' lederskabsudvikling og værdimæssig mangfoldighed og fleksibilitet. Fra standarder og ledelseskodeks til værdibaseret og virtuel ledelse'.  

Fra politisk hold talte økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager om 'Genopfindelse af den offentlige sektor - hvad, hvorfor og hvordan?' 

Dagen sluttede af med debat i temagrupper.

Alt i alt en god dag, med stof til eftertanke, men ikke med klare og enkle svar. Ledelsesopgaven er vigtig, nødvendig og kompleks og samarbejdet på tværs i bredeste forstand, synes at være den åbning, der kan være et realistisk bud til forsat udvikling og overlevelse af demokratiet. 

 

 

Mening med livet!? - maj 2012

To arbejdsdage sammen med 6 psykologer om "livets mening" og "livsopgaven" gav indsigt og meningsfylde. Med afsæt i tænkere som Dalai Lama, Irvin D. Yalom og Peter Bastian har vi tænkt, følt, oplevet og reflekteret, og fået større klarhed om "livets mening" og "livsopgaven". Hvem ved - måske kan denne klarhed komme andre til gavn. 

 

 

Nyt Liv I Enhedskolen - februar 2012

”Nyt Liv I Enhedsskolen” henvender sig til alle (lærere, pædagoger, forældre, ledere, m.fl.), der til daglig arbejder i enhedsskolen og ønsker at skabe nyt liv i enhedsskolen eller at samarbejde med skoler om at udvikle enhedsskolen.

Man kan deltage i “Nyt Liv I Enhedsskolen” ved at blogge og ved at møde op på de planlagte seminarer.

Med initiativet ønsker vi at invitere til at udveksle erfaringer om, diskutere og afprøve nye veje til at virkeliggøre enhedsskolens idealer og værdier. 

Begrundelserne for dette initiativ er flere. Bl.a. har vi har gennem de senere år mødt mange på skole- og kommunalt niveau, der hver for sig arbejder på at udvikle og afprøve nye ideer såvel indenfor og på kanten af de aktuelle lovgivnings- og aftalerammer. Der er således liv og grøde i folkeskolen. Tanken med initiativet er at blive synlige for hinanden, udveksle erfaringer og inspirere hinanden, gå sammen om organisations- og metodeudvikling og støtte hinanden i at påvirke den aktuelle skolepolitiske debat.

 

For yderligere information læs Nyt Liv I Enhedsskolen

 

 

Kirsten Bro

aut. psykolog • specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi • Ph.D.

 

 

 

 

www.kirstenbro.dk